Luksus hostel & kulturhus midt i Aarhus | Roberta's Society
MENU

COME AS YOU ARE –
STAY AS LONG AS YOU LIKE

Velkommen

Roberta’s Society er stedet hvor du kan bo, spise og hænge ud. 

Vi holder til i et bibliotek fra 30’erne – charmen har vi beholdt, energien har vi skruet op for. 

 

Et hjem for rejsende, lokale, dem midt-imellem og dem, der bare lige kigger forbi. 

Book et værelse. Eller en seng. Deltag i en fællesmiddag. Eller lad være. Snup en kaffe, hæng ud, se hvad der sker. 

Der er altid et eller andet i gang – filmvisning, yoga, foredrag, langsomme morgener, sene aftener. 

Og nede i kælderen? Roberta’s Stage. 
En lille klub med store følelser. Live acts, lowkey fester, uventede øjeblikke – det er dét, det hele handler om. 

Kom som du er – bliv så længe du har lyst. 

SOCIAL SCENE

Det er her, stemninger, mennesker og øjeblikke smelter sammen. 
Morgenyoga. Filmvisninger. Talks. Kunst. Musik. Sene nattetimer. God mad med gode mennesker. Nogle ting sker hver uge, andre kun én enkelt gang—og der er aldrig noget, der er helt ens. 

Gå efter det, der kalder på dig. Og husk at booke din plads, stol eller måtte. 

SE
DENNE
UGES
MENU

CANTINA

LET’S DINE TOGETHER

Åben hver aften – middage, man bliver hængende til og samtaler, der snor sig. Sæsonens retter til deling. Family Wine bag baren. En menu, der skifter med stemningen. Afslappet, gavmildt og den rigtige grad af uperfekt. 

Kom for maden. Bliv for stemningen. Ingen dresscode. Bare masser af god smag. 

SOV hos os

Om du kommer solo eller møder op med flokken – der er plads til dig her. 

Book en POD, når du trænger til lidt privatliv i fællesrummet. Snup en SENG, hvis du er i snakkehumør. 
Gå efter et VÆRELSE, når du vil have det for dig selv (eller dele). Eller tag hele banden med — vi har GRUPPE-løsninger, der passer til jer. 

Simpelt. Komfortabelt. Gennemtænkt. 
Resten? Det bestemmer du. 

LET’s sleep together

Festen starter i kælderen. 
Live-acts, lytte-sessioner, små koncerter, stor energi. 
Nogle gange med DJ og fuldt hus. Andre gange en stille optræden, du ikke så komme. Roberta’s Stage handler ikke om line-up. Det handler om stemningen. Kig ned.Lad dig rive med. Se hvor natten fører dig hen. 

Let’s dance together

KOmmende events

2026-09-24

Robertas Society

Tur de SMUKFEST

TUR DE SMUKFEST - Forfest hos Roberta’s 🍻🕺

Vi varmer op til Smukfest på den helt rigtige måde med en forfest hos Roberta’s, hvor stemningen starter længe før bøgeskoven kalder. Kom alene, kom to eller kom med en hel flok, bare kom. Vi sørger for, at stemningen er helt i top!

Fra kl. 10:00-12:30 kører vi fuld Roberta’s energi: god musik, kolde drikke, fællesskab og en DJ, der vækker dig. Når morgenmaden er skyllet ned, hopper i alle i en partybus 12:30, der fragter jer direkte til Smukfest-døren 🚌✨

Varm håndleddet op: shuffleboard, beerpong, pool og bordtennis er klar til dig, så du kan smadre vennerne i en eller to kamp, før partybussen kalder.

✨ Billetter & stemning

Pris: 325 kr. pr. person

Din billet inkluderer:
- Morgenmad (så du ikke starter festivalen på tom mave) - hjemmebagt brød, croissanter, skåret pålæg & oste, marmelade, skyr, frisk frugt, blødkogte æg samt juice, ingefærshots, te og filterkaffe.
- 3 drinksbilletter – Berties Brew, Classic, iskaffe m/eller uden Baileys, G&T, sodavand
- DJ & spil
- Partybus direkte fra Roberta’s → Smukfest (vi regner med at lande i Skanderborg ca. 13:30)
Andre drikke? Bare rolig, vores bar er loaded med kolde øl, cocktails, vin og alt det gode til skarpe priser.

Der er kun 50 pladser, så det er med at være lidt hurtig. Vi holder forfest onsdag, torsdag, fredag og lørdag.
Har du spørgsmål, så skriv til lb@robertassociety.com

Vi glæder os til at starte festen sammen med jer! 🖤🎵

2026-10-31

Roberta´s Stage

Knud Romer: FORBANDET DANNET – et one-man show

Knud Romer rykker ind hos os med sit nye one-man show Forbandet dannet – og vi glæder os.
Hvis man fjerner dannelsen, er der kun "ud" tilbage i uddannelsen. Men hvordan fanden er dannelse endt på museum og som finkultur, og hvordan sparker vi liv i den gamle dame og får hende ud på dansegulvet igen?

Knud Romer giver sit bud på det og byder op til dans - og det bliver en fest!

Hvis du vil være sikker på, at ingen gider høre på dig, skal du bare begynde at udbrede dig om ... "dannelse" - og vupti er det slut. Det er blevet et bedaget og belastet og bedsteborgerligt begreb, der svarer til bordskikken i Emma Gads "Takt og Tone". Ellers tak.

For at gøre slemt værre forvandler det én - nærmest per automatik - til en bedrevidende, højrøvet docent, der indtager talerstolen for at beklage sædernes forfald samt læsekrisen og belære os andre om dannelseskulturen.

Det er efterhånden mange år siden, at Knud Romer råbte op i Debatten på DR om, at der ikke er andet end "ud" tilbage, hvis man fjerner "dannelse" fra uddannelsen. Den samme gamle sang kan til stadighed skriges ud nu.

Som Knud selv siger: ”Hvis det skal have gang på jord, vil jeg gøre mit bedste for at redde de sidste rester af det med et nyt og andet og noget mere opdateret dannelsesbegreb end det, som har ødelagt det godt og grundigt for sig selv. Om nogen gider høre på det, står til gengæld hen i det uvisse, men jeg taler i forvejen højt med mig selv.”

Gør lidt ekstra ud af aftenen og start med fællesspisning ved langbordene i Cantina kl. 19:00, hvor vi serverer dagens ret, brød & smør samt dessert.
– Book billetten "show + fællesspisning"

Vi ses!

2026-11-14

Roberta´s Society

UDSOLGT: Reduktivt Vinfestival 2026

Reduktivt Vinfestival hos Roberta's Society

Lørdag d. 14. november forvandles Roberta's Society til et mekka for vinelskere, når Reduktivt inviterer til en dag fyldt med vin, mennesker og gode historier.

Fra kl. 12.00–17.00 får vi besøg af et væld af passionerede vinbønder fra hele Europa – menneskerne bag nogle af de vine, du finder på restauranter og vinbarer landet over.

Her får du mulighed for at møde vinbønderne ansigt til ansigt, høre historierne bag flaskerne og smage dig gennem et bredt udvalg af deres vine.

I år vender festivalen tilbage i et endnu større format med flere producenter, flere vine og endnu mere liv i huset.

Foruden vinbønderne vil Roberta's Cantina sørge for noget godt til ganen undervejs, så du kan kombinere dagens vinsmagninger med lækre serveringer fra vores køkken.

Og selvfølgelig vender den populære UNICORN WINEBAR tilbage, hvor du kan være heldig at få fingrene i særligt spændende flasker til særligt gode priser.

Din billet inkluderer
Mødet med et stort udvalg af europæiske vinbønder
Smagning af et væld af vine præsenteret af producenterne selv
Mulighed for at købe udvalgte flasker til særlige festivalpriser
Adgang til en festlig dag i hjertet af Aarhus

Festivalen foregår som en åben smagning mellem kl. 12.00 og 17.00, så du kan komme og gå, som det passer dig.

Pris: 350 kr. (+ gebyr)

Sidste år blev billetterne revet væk, så vi anbefaler, at du sikrer dig en plads i god tid.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en dag med fantastiske vine, gode mennesker og masser af stemning i huset.

Vel mødt til Reduktivt Vinfestival hos Roberta's Society.

2026-12-31

Roberta's Society

Early Bird: Fælles Nytår hos Roberta’s Society

Early Bird 🥂
Vær lidt hurtig på aftrækkeren og snup din nytårsbillet til 849 DKK frem til 15/11 kl. 23:45. Herefter hopper prisen op på 975 DKK – same party, less money for bubbles!
_______________________________

Nytårsaften behøver ikke være stiv dug, bordplaner og stress over sovsen. Hos Roberta’s gør vi det på vores måde: god mad, lange borde, bobler i glasset, musik, spil og masser af tid til bare at nyde årets sidste aften.

Vi starter allerede kl. 17:00, hvor vi byder velkommen med et glas prosecco og tre små welcome bites:

Ham Crostini with Whipped Ricotta
Ristet focaccia, pisket ricotta & lufttørret prosciutto
Endive with Whipped Trout Dip & Roe
Endivie, pisket røget ørred, crème fraîche, ørredrogn & friske urter
Brown Crab Crustade
Sprød crustade med brunt krabbekød, æble & urtemayonnaise
Kl. 18:00 livestreamer vi Kongens nytårstale – og derefter finder vi pladserne ved langbordene. Og vi GLÆDER os! 💛

Herefter serverer vi en 3-retters nytårsmenu, der rammer lige dér, hvor vi bedst kan lide det: lidt rustikt, lidt elegant og helt uden unødvendige dikkedarer.

Forret – White Fish Crudo
Tynde skiver hiramasa med agurkemarinade & friske urter. Serveres med hjemmebagt romersk focaccia & pisket smør.
Hovedret – Roberta’s Truffle Chicken
Vores signature rotisserie chicken med friske vintertrøfler & trøffel-kyllingejus. Serveres med pommes allumettes & Green Goddess-salat.
Dessert – Roberta’s Tiramisu
Fordi et nyt år selvfølgelig fortjener en ordentlig afslutning.
Og så skal vi selvfølgelig ikke bare sidde stille hele aftenen. DJ’en sørger for musikken, baren holder åben, og pool, shuffleboard, cornhole, dart og ping pong er frit tilgængeligt hele aftenen.

Når midnat nærmer sig, går vi samlet mod Mølleparken, hvor vi tager imod 2027 sammen. Bagefter fortsætter festen tilbage hos Roberta’s, indtil baren lukker kl. 01:30.

Vil I have bobler & kransekage klar til midnat? 🥂

​I kan tilkøbe vores nytårssæt, sammen med jeres billetter:

1 fl Cecilie Champagne & Kransekagetårn til 5 personer
1 fl Matteo Prosecco & Kransekagetårn til 5 personer
Så sørger vi for, at det hele står klar til jer kl. 23:30 – én ting
​mindre at tænke på.​

✨ Kort sagt: God mad. Kolde bobler. Lange borde. DJ. Spil. Nye og gamle venner. Og forhåbentlig en virkelig god start på 2027.

Pris: Early Bird 849DKK pr. person // 975DKK pr. person​
Dato: 31. december 2026
Tid: 17:00–01:30

Kommer I sammen, så book billetterne samlet, hvis I gerne vil sidde sammen. Og ender I ved siden af nogen, I ikke kender endnu? Tja… så er det jo bare meget Roberta’s – måske går I ind i 2027 med et par nye bekendtskaber 💛

___

Vær opmærksom på, at købte billetter ikke refunderes, og at det ikke er tilladt at medbringe egen mad eller drikkevarer til arrangementet.

Previous
Next

Gruppebooking til mere end 20 personer - læs med her

Er I mere end 20 personer, der skal til Aarhus og drømmer om at bo centralt, godt og billigt? Vi laver gerne et tilbud, der passer perfekt til jer.

Send jeres forespørgsel via vores formular – vi vender tilbage så hurtigt vi kan.

Vi glæder os til at høre fra jer!

SOMMERDAGE i Aarhus

Book 2 nætter og spar op til 20%

Roberta’s Society er perfekt til en hyggelig familieferie i Aarhus.

Bo mindst 2 nætter i perioden 1. juni – 9. august og få op til 20 % rabat på jeres sommerophold samt 48 timers fleksibel afbestilling.

Tag familien med i Den Gamle By, oplev ARoS og den ikoniske Dome, spis is ved Åen og vend hjem til spil, fællesspisning og sommeraftener på Roberta’s terrasse ved Mølleparken.

Book ophold her