The Green Act - Roberta's society
MENU

the green act

Prolog

Green Act er navnet på Kolpin Hotels bæredygtighedsrejse. Navnet blev valgt, da det kombinerer både vores bæredygtige (Green) rejse og vores teaterrødder (Act). Dette initiativ er et skridt mod at skabe oplevelser, hvor miljøbevidsthed eksisterer med det, vi leverer til vores gæster. 

Se vores
Green Act strategi

COME AS YOU ARE –
STAY AS LONG AS YOU LIKE

KØKKEN

Hotellet har som mål at reducere madspild gennem bedre sortering, minimering af overskydende mad og overvågning af affaldsmønstre for at mindske miljøpåvirkningen. Hotellets restaurant vil i højere grad fokusere på sæsonbetonede og lokalt producerede råvarer, og derudover vil vi lægge større vægt på udvikling og efteruddannelse af personalet.

ENERGI OG VAND

Der er installeret sensorer på Roberta’s Society, og alle lyskilder er LED-pærer.

For at spare på vand, er brusetrykket i alle værelser og på offentlige toiletter blevet justeret.

HOUSEKEEPING

Vores Housekeeping har indført rengøringssystemet Ecolab. Det nye system bruger færre rengøringsmidler, hvilket minimerer spild og eliminerer skadelige kemikalier siden rengøringsmidlerne er 100% bionedbrydelige. Systemet er samtidig med til at forbedre medarbejdernes trivsel. Rengøringsrapporterne er ligeledes blevet digitaliseret for at reducere papirforbruget og forbedre kommunikationen.

DRIFT

Roberta’s Society er –  ligesom alle Kolpin Hotels ejendomme – en del af et cloud-baseret HMS-system, hvilket medvirker til at reducere papirforbruget og effektivisere driften.

Digitale registreringskort og fakturaer sendt via e-mail har yderligere mindsket papirforbruget. Partnerskab med AeroGuest gør det muligt for gæster at få adgang til information via app og QR-koder.

Vi har desuden et samarbejde med Faundit.com, der hjælper med håndteringen af glemte sager. Her har vores gæster mulighed for at donere glemte genstande, og der plantes et træ for hver genstand som bliver returneret gennem organisationen.

INDKØB

I 2023 havde Kolpin Hotels fokus på at revurdere forsyningskæden og indgå partnerskaber med leverandører, der deler vores værdier. Målet for 2025 og fremover er at sikre effektive og sammenhængende operationer på tværs af alle ejendomme, med fokus på at forbedre bæredygtigheden.

Vi har også udarbejdet et ”Code of Conduct” til vores leverandører og er i gang med at opbygge partnerskaber med lokale leverandører, der hvor det er muligt.

ENGANGSPLAST

I juli 2025 blev alle toiletsager på vores værelser, erstattet med genopfyldelige produkter i fuld størrelse. Disse bliver fremstillet i samarbejde med et lokalt dansk mærke.

Skiftet til genopfyldelige glasflasker reducerer mængden af plastaffald markant, og understøtter på samme tid missionen om at samarbejde med lokale virksomheder, hvor produktion og levering er mere bæredygtig. Dette initiativ har til formål at sikre fuld udnyttelse af produkterne.

MEDARBEJDERENGAGEMENT

Et centralt mål har været og er til stadighed at engagere medarbejderne i vores The Green Act bæredygtighedsstrategi og øge bevidstheden om bæredygtighed.

Whistleblower-initiativet er blevet indført for at håndtere bekymringer om misbrug eller diskrimination.

For at involvere personalet yderligere vil der blive tilføjet aktiviteter med fokus på bæredygtighed på vores årlige teambuilding-arrangementer.

Lokale og fællesskabsbaserede arrangementer er desuden en meget stor del af Robertas DNA og værdier.

Roberta’s Society arbejder aktivt med social bæredygtighed ved at skabe åbne, inkluderende rammer for fællesskab og kulturelt samvær. Gennem daglige fællesspisninger, udendørs arrangementer, musik, talks og kreative events med lokale kunstnere inviteres  borgere ind i et levende rum.