Kvindefest - Støttekoncert med GodtDamet og DJ - Roberta's society
MENU

Kvindefest – Støttekoncert med GodtDamet og DJ

Her får du alt, du skal vide om koncerten:
– Dørene åbner kl. 20.00, og vi glæder os til at byde jer indenfor.
– Selve koncerten starter kl. 21.00, hvor dørene lukkes — så kom gerne i god tid mellem 20.00–21.00, find stemningen og måske en drink i hånden.
– Vi danser, griner og hygger helt frem til kl. 01.30.

Vil du gøre aftenen ekstra hyggelig?
Så kan du starte den hos os ved Roberta’s Society allerede kl. 17.45, hvor vi inviterer til fællesspisning med hovedret og dessert.
Vi sætter os til bords kl. 18.00, deler maden, snakken og forventningens glæde — helt i Roberta’s ånd.
Og menuen? Den byder på Roberta’s Rotisseri kylling, ovnkartofler samt slaw & dips. Derefter serveres en lækker dessert.
Kl. 19.30 rydder vi af og forvandler gulvet til et dansegulv, så stemningen er sat, før du bevæger dig videre til koncerten.

Om GodtDamet:
Bandet GodtDamet er fire kvinder i deres bedste alder, som twister maskuline rockhits på deres helt egen måde.
Når GodtDamet giver koncert bliver stribevis af “mandede” rockklassikere udsat for kærlig nytænkning, feminine fortolkninger, overraskende instrumentering og lækkert vokalarbejde på repertoiret – uden skyggen af en elektrisk guitar!
Glæd jer til musikalske overraskelser og masser af skæg (!) i selskab med damerne og Metallica, Bon Jovi, Deep Purple, Nirvana og mange flere.
De Gode Damer har tilsammen årtiers erfaringer på bagen fra aarhusianske kor, rock-, og popbands.

​Om DJ Miss Lisa:​
Hun spiller alt fra Latine, Funk, Jazz, Oldies, House, HipHop til Dansk, Rock, Afrobeats – ja musik fra alle genre og tider!

Overnatning hos Roberta’s Society:
Hvis du vil gøre aftenen endnu mere bekvem, har vi faktisk hele 456 senge fordelt på både hotel- og hostelværelser.
Tjek vores hjemmeside her: https://robertassociety.dk/vaerelser-og-senge/ og book din overnatning – så kan festen fortsætte helt uden stress.


Alt overskud går ubeskåret til Gaia Krisecenters støtteforening i Aarhus.
​Gaia Krisecenter har en støtteforening med egen bestyrelse og vedtægter – støtteforeningens formål er at samle penge ind og afholde aktiviteter for de kvinder og børn, der opholder sig på Gaia Krisecenter.

Ved spørgsmål til fællesspisning & overnatning, kontakt gerne event@robertassociety.com.

Med venlig hilsen

Roberta’s Society og festudvalget

20:00

- 01:30