Jazzkoncert - PlayGround Live x Roberta’s Stage - Roberta's society
MENU
Tirsdag21.10

Jazzkoncert – PlayGround Live x Roberta’s Stage

Vi elsker når nye stemmer får plads – og denne gang åbner vi scenen for helt særlige talenter. Sammen med PlayGround Live giver vi unge (jazz)musikere muligheden for at stå i spotlyset – og vi håber, du har lyst til at være med.

Kom forbi og oplev en unik koncert på Roberta’s Stage, når det 10-mand høje band, guidet af den legendariske bassist Bo Stief, spiller sig ind i dit hjerte. Projektet har kørt i 23 år – men energien er stadig vild, vigtig og modig. Det handler om at mærke musikken helt tæt på, i øjeblikket, sammen med rigtige mennesker.

“De unge er en målgruppe, jeg altid har elsket at arbejde sammen med. Jeg ønsker at give de unge en mulighed for at udvikle sig som musikere samt opleve det professionelle musikliv – en unik mulighed, som de får gennem PLAY!GROUND LIVE NORDIC”, siger Bo Stief

Og hey… hvis du ikke kan komme til koncerten om aftenen, så fortvivl ikke! Vi er nemlig så heldige, at bandet også spiller en hyggelig morgenjazz-koncert i cantinaen d.22/10 kl. 08-09 – lige midt i morgenmaden.

Hvis du vil starte aftenen ekstra hyggelig, kan du tilmelde dig vores fællesspisning før koncerten. Vi serverer dagens ret ved langborde – lækkert, afslappet og helt nede på jorden.

OBS: Begrænset antal pladser – book din billet nu, den er gratis!

20:00

- 21:00